Venskaber og Poesi
Her kan man læse om den tidligere udstilling, Venskaber og Poesi
Beskrivelse fra udstillingens åbning
Aktuel udstilling: Venskaber og Poesi
September 2025 - juni 2026
”Roser er røde, violer er blå, jordbær er søde og du lige så.” Dette kendte vers stod i de fleste poesibøger, der engang var så udbredte blandt især unge piger og kvinder. Traditionen med poesibøger er flere hundrede år gammel, og bøgerne fortæller om venskab, kærlighed, idealer og udtryksformer gennem tiden - og de er med til at fortælle lokalhistorie. Kom og oplev en poetisk og sanselig udstilling fyldt med sjove og spændende historier fra poesibøger fra Lyngby-Taarbæk.
Udstillingen er en del af et samarbejde om venskaber mellem Sophienholm Kunsthal, Stadsbiblioteket i Lyngby og Stadsarkivet Frieboeshvile.
Udstillingen kan ses på Stadsarkivet Frieboeshvile indtil den 25. juni 2026