Tyske flygtninge
I krigens sidste måneder ankom mange tyske flygtninge til Danmark. Antallet var 250.000. De tyske flygtninge i Lyngby-Taarbæk blev indkvarteret på Lindegårdsskolen og Lyngby Statsskole.

Tyske flygtninge på Lyngby Statsskole, maj 1945
De tyske flygtninge var især kvinder, børn og ældre. De blev indkvarteret i flygtningelejre over hele landet. De danske myndigheder ønskede, at flygtningene skulle rejse hjem så hurtigt som muligt. De blev løbende sendt tilbage til Tyskland, og de sidste rejste i februar 1949.
Flygtningene blev anbragt i bevogtede lejre isoleret fra det danske samfund. Det var forbudt for danskere at omgås de tyske flygtninge.
I Lyngby-Taarbæk blev nogle af flygtningene indkvarteret på Lyngby Statsskole. Med timers varsel den 18. april 1945 blev skolen beslaglagt til brug for indkvartering af flygtningene. I stedet blev eleverne undervist om eftermiddagen på Engelsborgskolen. Den 21. november 1945 forlod de tyske flygtninge statsskolen, og skolen kunne atter tages i brug den 7. januar 1946

Bogmærke lavet af tyske flygtningebørn på Lyngby Statsskole, julen 1945
Undersøg kilde A + B
1. Hvad er det for en type kilder?
2. Hvem har skrevet kilderne?
3. Hvornår er de skrevet?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger
Kilderne
A: Optegnelse over tyske flygtninge på Lyngby Statsskole, 1945
B: Skoleblad på Lyngby Statsskole om tyske flygtninge, 1945
Gå i dybden
6. Hvordan beskrives de tyske flygtninges mentale tilstand i det første afsnit (kilde a)?
7. Hvilket syn har Wolle på de tyske flygtninge?
8. Hvad siger udsagnet i skolebladet om, at de tyske flygtninge ikke havde været så slemme, som man havde ventet om den generelle opfattelse af tyskerne og flygtningene?
9. Diskuter hvad det betød, at de tyske flygtninge blev holdt afsondret fra det danske samfund, og overvej årsagerne til det.