Modstandsbevægelsens status
Modstandsbevægelsen voksede mod slutningen af krigen og udgjorde en magtfaktor i Danmark, både som symbol på modstanden og som en væbnet styrke. Modstandsbevægelsen og dens medlemmer opnåede både på landsplan og lokalt en særstatus efter befrielsen.
Frihedskæmperarmbind, 1945
Fra en beskeden start i 1941-1942 med få og isolerede modstandsgrupper voksede en bred og velorganiseret modstandsbevægelse frem, som i den sidste del af besættelsen havde støtte fra store dele af befolkningen.
Modstandsbevægelsens høje status kom til udtryk på forskellige måder, for eksempel vedtog man hurtigt en lov til erstatning af besættelsestidens ofre. I den første regering efter befrielsen var der repræsentanter fra Frihedsrådet, som var modstandsbevægelsens samarbejdsorgan.
De store politiske partier genvandt hurtigt kontrollen med samfundet efter befrielsen. Politikerne og de fleste danskere ønskede hurtigt at vende tilbage til hverdagen, som den var før besættelsen.
Undersøg kilde A
1. Hvad er det for en type kilde?
2. Hvem har skrevet kilden?
3. Hvornår er den skrevet?
4. Er det en primær eller sekundær kilde?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhånds-oplysninger
Kilderne:
A: Avisartikel ”Hjælpen til Besættelsestidens Ofre”, trykt 19. september 1945 i Socialdemokraten.
Gå i dybden
6. Hvem er omfattet af lovforslaget om erstatning til besættelsestidens ofre og deres efterladte?
7. Diskuter årsagerne til at der var så stor opbakning til lovforslaget om erstatning til besættelsestidens ofre og deres efterladte.