Hjælp til modstandsfolk
Under besættelsen blev offentlig hjælp til indkaldte og deres familier udvidet til også at dække sabotører og andre udøvere af illegal virksomhed. Det skete uden den tyske besættelsesmagts viden.
Udsnit af notat i Lyngby-Taarbæk kommunearkiv, 5. november 1943.
Allerede i maj 1939 blev det besluttet at yde offentlig hjælp til indkaldte soldater og deres familier i Forsorgslovens § 281. Alle skulle så vidt muligt kompenseres, så de stod på samme måde, som før de blev indkaldt.
Lyngby Rådhus, slutningen af 1940’erne
I november 1943 rettede Lyngby-Taarbæk Kommune en fortrolig henvendelse til Socialministeriet for at få uddybet, om denne hjælp også var gældende ved personers såkaldte ”bortrømning”. Det blev præciseret, at denne særhjælp også omfattede sabotører og andre udøvere af illegal virksomhed, som var gået under jorden.
Undersøg kilde A+B+C
1. Hvad er det for type kilder?
2. Hvem har skrevet kilderne?
3. Hvornår er de skrevet?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhånds-oplysninger
Kilderne:
A: Socialministeriets Cirkulære af 15. maj 1939 angående § 281 særhjælp til indkaldte og deres familier, 1939
B: Notat i Lyngby-Taarbæk Kommune med en uddybning af, at særhjælp i § 281også omfatter sabotører og andre udøvere af illegal virksomhed, 5. november 1943.
C: Takster for § 281-hjælp fra 1. oktober 1944
Gå i dybden
6. Hvilke motiver kunne Lyngby-Taarbæk Kommune have til at få præciseret, hvem der er omfattet af særhjælpen?
7. Hvorfor er henvendelsen til Socialministeriet fortrolig?
8. Diskuter om man kan opfatte særhjælp til familier af sabotører og andre udøvere af illegal virksomhed som en form for støtte af modstandsbevægelsen.