Rationering
Da 2. Verdenskrig startede i september 1939, blev det svært at få varer og råstoffer til Danmark. Folketinget vedtog Vareforsyningsloven, som gjorde det muligt at indføre rationering og sikre en vis fordeling af varerne.
Udbringning af rationeringsmærker fra Lyngby rådhus, juni 1944
Det var en kommunal opgave at uddele rationeringsmærker til de enkelte husstande, og de enkelte husmødre og andre handlende skulle så aflevere mærkerne, når de handlede i butikkerne.
De rationerede varer var almindelige dagligvarer: kaffe, sæbe, sukker, brød, benzin og kul. Udenlandske luksusvarer kunne man næste ikke skaffe. Kaffe, te, eksotiske frugter og tobak måtte man næsten helt undvære eller erstatte med såkaldte erstatningsprodukter, for eksempel Rich’s erstatningskaffe.
Mælkekø ved Nørgårdsvej foran Lyngby Mejeris udsalg under Folkestrejken, 1944
Formålet med rationeringen var at undgå hamstring og sikre en vis fordeling af varerne, men alt kunne næsten altid købes på den sorte børs.
Rationeringen og mangel på varer fortsatte også efter krigens slutning.
Rationeringsmærker, 1940-1945
Undersøg kilde A+B+C
1. Hvad er det for typer kilder?
2. Hvem er afsender på kilderne?
3. Hvornår er de skabt?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger
A: Rationeringsmærker for sæbe, 1943
B: Rationeringsmærker, 1940-1945
C: Handelsministeriets Cirkulære af 13. januar 1941 vedrørende Tillægssæbekort, 1941
Gå i dybden
6. Nævn eksempler på dagligvarer, som var rationerede?
7. Diskuter hvad de enkelte familier kunne gøre, når der var rationering på dagligvarer?
7. Personer i såkaldte tilsmudsende eller renlighedskrævende erhverv kunne få ekstra sæberationeringsmærker. Giv eksempler på hvilke jobs, der var tale om.
8. Der var flere eksempler på røverier af rationeringsmærker. Overvej årsagerne til dette.