Kommunale Vagtværn
Den 19. september 1944 arresterede den tyske besættelsesmagt det danske politi, og pludselig stod Danmark uden politi til at sikre ro og orden, og kriminaliteten steg. Derfor oprettede kommunerne lokale vagtværn til at tage sig af visse politiopgaver.

Lyngby-Taarbæk Vagtværn rykker ud med cykler fra deres lokale på det tidligere Gasværk, 1944
Efter politiet blev arresteret, oprettede Lyngby-Taarbæk Kommune den 12. oktober et uniformeret lokalt vagtværn, der fik hovedkvarter på Lyngby Gasværk, som var blevet nedlagt.

Vagtværnet opstillet til parade, maj 1945
Vagtværnet skulle patruljere og var bevæbnede med knipler. De skulle ikke efterforske kriminalsager, men kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning. De lavede også razziaer mod sortbørshandel. Større politisager og kriminalsager blev overgivet til Statsadvokaten.
Lyngby-Taarbæk Kommunes Vagtværn blev nedlagt den 24. maj 1945.
Undersøg kilde A + B
1. Hvad er det for typer kilder?
2. Hvem har skrevet kilderne?
3. Hvornår er de skrevet?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger
Kilderne:
A: Sofus Andersens erindring om Lyngby-Taarbæk Kommunes Vagtværn 1944-1945, trykt i Lyngby-bogen, 1978
B: Erindringer af Peter Biehl og Kaj Elmin, blandt andet om politiet under besættelsen, fortalt 31. marts 1995
Gå i dybden
6. Hvad var formålet med Lyngby-Taarbæk Kommunes Vagtværn?
7. Hvilke opgaver havde vagtværnet? Giv gerne konkrete eksempler.
8. Overvej årsagerne til at større politisager og kriminalsager blev overgivet til Statsadvokaten.