Ugens lokalhistoriske billeder 2026

Peter Lieps Hus i vinterklæder

Det gamle traktørsted i Dyrehaven, Peter Lieps Hus, er et populært udflugtsmål på alle tider af året, også om vinteren. 

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Peter Lieps Hus har en spændende historie. Huset hed oprindeligt Kildehuset, da det lå tæt på Kirsten Piils Kilde, hvor folk rejste til for at opnå den hellige kildes helbredende kraft, specielt i kildetiden omkring Sankthans.

Huset blev senere opkaldt efter Dyrehavens første skytte, den farverige Peter Liep (1837-96). Som skytte opnåede han, efter sigende, at nedlægge ikke mindre end 11.000 hjortevildt, men da han kom op på en vægt på 140 kg, blev det vanskeligt at snige sig ind på vildtet. Han afprøvede forskellige metoder, blandt andet at iføre sig kjoler, for så mente han, at han fremstod mindre faretruende overfor hjortene.  

I 1888 flyttede han fra skytteboligen ved Hjortekær til Kildehuset, hvor han som beværter underholdte de mange gæster med sine sjove og underfundige historier. Hans hustru Ane Liep sørgede for det praktiske, når han optrådte, og hun videreførte stedet efter hans død i 1896 og frem til 1908.

Den oprindelige bygning fra slutningen af 1700-tallet brændte ned til grunden i 1915. Bygningen blev genopført, men brændte igen i 1928. Herefter blev skovløberhuset opført i den stil, som det ser ud i dag. I 1952 brændte udbygningerne, så det er de genopførte bygninger samt en pavillon fra 1960, man ser i dag.

Sorgenfri Slot var Christian den 10. og dronning Alexandrines foretrukne sommerresidens, og både Frederik den 9. og arveprins Knud blev født her. 

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Sorgenfri Slot har i størstedel af tiden været i kongefamiliens eje, og der har gennem historien været en tæt forbindelse mellem kongefamilien og Lyngby-Taarbæk. Mange borgere har fulgt med i livet på slottet, særligt i den periode hvor Christian den 10. (konge 1912-1947) og dronning Alexandrine boede her om sommeren.

Der blev taget godt imod det unge kronprinspar, da de som nygifte i 1898 flyttede ind på Sorgenfri Slot. På ankomstdagen blev de modtaget af borgerne med optog, musik, sang, faner og mange fine taler.

Den unge prinsesse faldt hurtigt til, og parret opnåede stor popularitet. I de følgende år voksede den lille familie, da de to sønner blev født på Sorgenfri Slot: i 1899 kom Frederik (senere Frederik den 9.) til verden og i 1900 Knud (arveprins). De to sønner tilbragte meget af deres barndom her, og man kan blandt andet finde spor af deres leg med modeltogbaner på slottet. Opholdene på slottet blev kortere efter, at Christian den 10. blev konge i 1912.

Mange borgere i Lyngby-Taarbæk fulgte med i livet i den royale familie. Det var ikke et ualmindeligt syn at opleve kongefamilien ankomme på Lyngby station og køre det sidste stykke vej til slottet i hestevogn. De gik også ture mange steder i kommunen, som her ved Frederiksdal i 1916.

Når den royale familie boede på slottet om sommeren, gik de til gudstjeneste i Lyngby Kirke. Under besættelsen 1940-1945 blev Christian den 10. et nationalt samlingspunkt, og han blev kendt for sine rideture rundt i Københavns gader, - og for rideture her i Lyngby-Taarbæk.

Skøjteløb på Lyngby Sø

Lige så snart isen er sikker, finder mange skøjterne frem og løber på skøjter på de mange tilfrosne søer og vandhuller i Lyngby-Taarbæk. 

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Mennesker har til alle tider løbet på skøjter. De første skøjter blev lavet af dyreknogler og stammer fra tiden før Kristi fødsel. Det var først og fremmest en form for transport i de kolde vintre. Først senere blev det en sportsgren og ikke mindst en folkelig fornøjelse for både børn og voksne.

I anden halvdel af 1800-tallet blev landets første skøjteklub ”Kjøbenhavns Skøjteløberforening” oprettet. Foreningen havde skøjtebane på Peblingesøen i København og klubhus i Søpavillonen.

Senere begyndte man at opføre overdækkede særligt indrettede skøjtehaller med kunstis til sport og leg, så sporten kunne udøves hele året.

Vi er så heldige her i Lyngby-Taarbæk, for ofte har de mange søer og vandhuller været så frosne, at det har været sikkert at færdes på isen til stor glæde for mange børnefamilier.

Når isen er blevet vurderet sikker, og det er den med en is-tykkelse på mindre søer ved mindst 13 cm og på større søer ved 20 cm, så har vinterglade mennesker strømmet til isen for at skøjte, lege og spadsere på de tilfrosne islandskaber.

De isdækkede søer og enkelte vandhuller bliver ofte ryddet for sne af vejvæsnets små fejemaskiner, så der dannes baner, hvor man kan løbe på skøjter eller stå på ski.

Mange husker sikkert også, at man tidligere ved Havnehytten ved Lyngby Sø kunne få varmen i kroppen med en kop varm kakao, når det var tid til en pause.