Gå til hovedindhold

Mit sted i Lyngby-Taarbæk

90 min

Undervisning til 3.-7. klasse

Fag: Dansk, historie og billedkunst

VI HAR ALLE nogle bestemte steder, vi husker bedre end andre, vender tilbage til og som har en særlig betydning. Det kan være mormors hus, sportsklubben, hundeluftestien eller klasseværelset på skolen. Med forårets udstilling "Mit sted i Lyngby-Taarbæk" sætter Stadsarkivet fokus på de personlige, særlige steder i lokalområdet. Hvad er deres betydning i vores liv, og hvilke gode fortællinger har vi om netop disse steder? Måske opdager vi, at vi endda har fælles yndlingssteder på tværs af tid og generationer.

Undervisningen starter i det kreative værksted, hvor eleverne får saks og papir i hånden og laver en collage med deres eget sted. Derefter går vi sammen med Stadsarkivets formidler op i udstillingen, hvor vi reflekterer over sammenhængen mellem vores egne steder og de mennesker, vi er. Måske er der endda sammenfald imellem elevernes og de udstillede steder?

Forberedelse:

Eleverne har inden besøget tænkt over, hvad deres sted i området er og har taget et par billeder af stedet, der medbringes på mobilen og bruges som oplæg til det kreative værksted.

Mit sted

Omsatte læringsmål

> Eleverne lærer om, hvordan forskellige steder skaber identitet.

> Eleverne får et indblik i forskelle og ligheder mellem før og nu og kan sammenligne med deres egen hverdag.