Lyngby Taarbæk Kommune

Lyngby Taarbæk KommuneLyngby Taarbæk Kommune

DIN, MIN OG VORES SKOLE

Oplev skolelivet i Lyngby-Taarbæk i en ny udstilling på Frieboeshvile

Stadsarkivet har åbnet en ny skoleudstilling, hvor du kan komme med på en rejse gennem det 20. århundredes skolegang.

Sæt dig ved pulten og skriv dit navn med pen og blæk, eller gå på opdagelse i Lyngbyskolernes historie.

Prøv kræfterne af i gymnastiksalen eller gå på lærerværelset og læs avisen fra 1958.

Hvis du trænger til frikvarter, kan du sætte dig under træet i skolegården, hvor du kan skrive gode og dårlige minder fra skolen. Hvert blad på træet vil fortælle om en unik historie om skoletiden i Lyngby.

Gratis adgang på Frieboeshvile i arkivets åbningstider.

Siden er sidst opdateret den 25.09.2018